Didaktor

Lær at kode med Mads Remvig og Martin Exner

I de senere år har der flere gange været rejst diskussion om, at de danske skoleelever skal lære at programmere og kode. I december 2015 sagde Birgitte Hass, formanden for it-brancheforeningen: “De unge skal simpelthen lære om det, som foregår bag skærmen.” I flere andre europæiske lande er programmering blevet indføjet i landenes curriculum som selvstændigt fag, eller som dele af et andet fag. Det er svært at sige, om vi får et nyt it-fag i grundskolen, men alligevel bliver der allerede arbejdet med kodning på mange skoler. 

I denne podcast besøger vi 1. klasse på Hasle Skole i Aarhus, hvor skolelærer Mads Remvig laver introduktionsforløb om kodning. Klassen arbejder legende med emnet og bruger de såkaldte Bee-Bots til at gøre deres første erfaringer med programmering. Det er oplagt at starte med introduktion til kodning allerede i 1. klasse, mener Mads Remvig, der udover at være lærer også er lærerbogsforfatter. Han står blandt andet bag Alineas Lær at kode. Mads har skrevet et blogindlæg med idéer til at kode i undervisningen, som du finder her. 

Udover Mads Remvig og 1. klasse på Hasle Skole kan du også møde Martin Exner, der er stifter af foreningen Coding Pirates. Coding Pirates skriver på deres hjemmeside at de ønsker at udvikle børns teknologiske vovemod ved at fokusere på teknologisk forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft. Forløbene fra Coding Pirates, har Martin Exner redigeret og taget med ind i projektet Coding Class, hvor det handler om at få skabt erfaringer med at arbejde med kodning i skolen.

Rollespil i undervisningen med Jeppe Aanæs Steensen

Forestil dig at dine elever mandag morgen gør honnør, når du træder ind i klassen, at de tiltaler dig kaptajn og at du er iklædt militæruniform. I befinder jer på et rumskib, der flyver gennem universet på jagt efter en ny beboelig planet til menneskeheden. Den skal I have fundet inden fredag, og hvis I ikke finder den, er det meget sandsynligt, at ugen ender i kaos og vanvid, hvor røggranater og laserskud flyver om ørerne på jer.

Men det gør måske ikke så meget. For selvom halvdelen af dine elever bliver slået ihjel eller taget til fange af fremmede magter, så har de alligevel arbejdet engageret og dybt fagligt hele ugen. De er blevet bedre til at løse matematiske problemer, de har lavet forsøg med vekselstrøm og de har med grammatiks korrekthed og levende sprogbrug skrevet i rumskibets logbog hver dag.

I denne podcast handler det om rollespil, og vi taler med Jeppe Aanæs Steensen, der er lærer på Østerskov Efterskole i Hobro. Efterskolen har baseret hele undervisningen på rollespil, og hver uge er fagene flettet ind i et nyt tema, som danner ramme om den historie, elever og lærere spiller i.

Læs mere om efterskolen i Jeppes blogindlæg her på Didaktor, eller lyt med i denne samtale om rollespil i undervisningen.

Jagten på dannelsen i digital dannelse med Ove Christensen

Uddannelsesforsker Ove Christensen er bekymret over brugen af begrebet “digital dannelsen”, som for ham intet har at gøre med dannelse. Han er bange for, at vi glemmer dannelsen, når vi fokuserer på digitale kompetencer og god opførsel på nettet. Det er omdrejningspunktet for samtalen i ugens udgave af podcasten Didaktor. Ove har også skrevet et blogindlæg om emnet, og der skriver han:

"Der er meget fokus på digitale medier i skolen. Hvor meget skal digitale medier fylde? Skal digitale medier og værktøjer være selvstændige fag? Hvordan skal børn og unge blive i stand til at håndtere de digitale medier, der angiveligt fylder hele deres hverdag?

I denne diskussion dukker ønsket og kravet om ‘digital dannelse’ ofte op. Når digitale medier, værktøjer og ressourcer spiller en så stor rolle, som det er tilfældet, så må børn og unge også dannes, så de kan begå sig i denne digitaliserede verden. Det er nogenlunde kernen i argumentet for at tale om ‘digital dannelse’ og for at sætte det på skoleskemaet.

‘Digital dannelse’ forstås på mange forskellige måder, og kan vel nogenlunde skæres ned til tre grundforståelser.

Den første handler om, hvordan man opfører sig på nettet og beskytter sin egen digitale identitet. Det drejer sig her om at være velopdragen og ‘digital dannelse’ betyder at vise sig velopdragent frem på digitale medier på samme måde som man gør, når man besøger familie og venner.

Den anden grundforståelse handler om at kunne finde og forstå informationer på nettet. Kildekritik står her som et kerneelement. Der er så mange informationer tilgængelige på nettet, og mange af disse er produceret uden om gængse gatekeeper-funktioner, hvilket gør kravet til sortering og vurdering til vigtige kompetencer både nu og formentlig i fremtiden.

Endelig henviser ‘digital dannelse’ til det felt, hvor eleverne lære at beherske de forskellige værktøjer, så de kan producere ‘multimodale tekster’ digitalt. Tidligere skulle eleverne lære at skrive for at give udtryk for sig selv og deres holdninger, nu handler det mere om at beherske både de mange forskellige produktionsværktøjer og de forskellige publiceringsformer. De sidste har undergået en enorm demokratisering netop gennem den udvikling, der har gjort gatekeeper-funktionen overflødig på mange publiceringsplatforme.

Kendetegnende for disse tre områder er, at det grundlæggende handler om viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at forstå, hvordan digitale medier og værktøjer fungerer."

 

LÆS HELE BLOGINDLÆGGET PÅ DIDAKTOR.DK

Rugbrødet til din undervisning med Lena Bülow-Olsen

Måske bemærkede du, at bagsiden af fagbladet Folkeskolen tidligere på året havde udsagn som “Et grundsystem fra Alinea er rygraden i din undervisning” og “Et grundsytem fra Alinea er fundamentet i din undervisning”. Hos Alinea har vi nemlig sat fokus på vores grundsystemer den seneste tid, og hvis du har fulgt med på Facebook, har du sikkert også set det nye koncept Alinea Live, som er direkte udsendelser på Alineas facebookside med Aslak Gottlieb som vært. Aslak har rejst rundt i landet og besøgt elever og lærere sammen med forfattere til flere af forlagets grundsystemer. Udsendelserne har handlet om, hvordan forskellige grundsystemer til forskellige fag kan anvendes. Og det, der har været det gennemgående tema, er, at grundsystemer giver et rigtig godt udgangspunkt for at lave god undervisning.

Men hvordan laver man egentlig et godt grundsystem?

I ugens udgave af Didaktor taler vi med lærebogsforfatter Lena Bülow-Olsen, som blandt andet har været med til at skrive det populære grundbogssystem d’dansk. Men det handler ikke om dansk i denne udsendelse, det handler mere generelt om grundsystemet. Hvad er det egentlig for en størrelse? Det er bestemt noget, der hører skolen til. Vi møder ikke grundsystemet, når vi går ind i en ganske almindelig bogbutik og de færreste anskaffer grundsystemer til privat brug. Det er altså noget, der er tilrettelagt, redigeret og didaktiseret med henblik på undervisning.  Vi møder grundsystemet som fysiske bogmaterialer. Det digitale er noget supplerende, og der er gjort noget særligt ud af den æstetiske oplevelse, når man sidder med bogen i hånden.

Lena kalder det rugbrødet i lærerens undervisning, og med det mener hun, at man med et grundsystem har basis. Pålægget skal læreren selv fylde på, og derved lægger alle gode grundsystemer op til, at læreren er sin egen didaktiker. Det er læreren der folder grundsystemet ud i klassen sammen med eleverne.

Dag 2 på Skolemessen 2017

Tak for gode dage på Skolemessen i Aarhus. Det har været rigtig godt at tale med alle jer, der kiggede forbi Didaktor på Alineas stand. I denne anden montage fra Skolemessen møder vi Huxi Bach samt en række elever og lærere, der hver især giver deres perspektiv på skole, skolelærere og skolereform.

Dag 1 på Skolemessen 2017

Alinea er på Skolemessen i Aarhus, og det er Didaktor derfor selvfølgelig også. I denne særudgave af podcasten kan du høre en stemningsreportage fra den første dag på Skolemessen. Lyt med igen i morgen, hvor vi igen sender fra Skolemessen i Aarhus.  

Ordblindhed med Mikael Højbjerg

Selvom betegnelsen ordblindhed indeholder ordet blind, har det at være ordblind intet med synet at gøre. Det har heller ikke noget at gøre med hverken hørelse eller intelligens, selvom mange myter hævder det. Det, der kendetegner elever med ordblindhed, er, at de har svært ved at lære at sætte de rigtige lyde til bogstaverne, når det gælder læsning og stavning af ukendte ord. Derfor har disse elever brug for strategier, der kan hjælpe dem med at træne læsning og stavning. Desuden har de lærere, der har ordblinde elever i deres klasse, ligeledes brug for at kende både digitale og analoge hjælpemidler og redskaber, så de bedst muligt kan undervise eleverne.

I denne uges podcast fra Didaktor taler vi med Mikael Højbjerg, der er ordblindelærer ved ordblindetræning.dk, som hvert år efteruddanner omkring 1000 lærere. Mikael har rigtig god erfaring med efteruddannelse af lærere og med undervisning af ordblinde elever, og det er nogle spændende strategier, som Mikael fremhæver i denne podcast. Strategier, som det ikke kun er dansklæreren, der bør forholde sig til, men også lærere i alle andre fag, hvor eleverne har brug for at læse og skrive. Så lyt med og bliv opdateret på nogle rigtig spændene arbejdsmetoder.

Sæt skolen i spil med Tore Neergaard Kjellow

I denne uge har vi sat os ned med Tore Neergaard Kjellow, der de sidste 16 år har arbejdet med at kombinere spil og læring. Først som pædagog i specialundervisningen og i dag som medejer af konsulentfirmaet Skolen i spil, som Tore driver i samarbejde med lærer Stine Melgaard Lassen.

Snakken med Tore tager udgangspunkt i en spilbaseret undervisningsmetode, som Tore og Stine har udviklet i forbindelse med deres arbejde på Columbusskolen i Skanderborg Kommune. Det handler om at bruge kommercielle underholdningsspil som en meningsfuld kontekst til alt det, eleverne skal lære i skolen. En kontekst, der gør det mere relevant for eleverne at engagere sig i skolens fag og som desuden styrker nogle af de andre kompetencer, som kan være gode at lære i livet. Det kan f.eks. være multitasking, samarbejde og kommunikation.

Fremtiden og skolen med Anne Skare Nielsen

Hvis skolen skal forberede eleverne på en tilværelse i fremtidens samfund, så kan det måske være meget fornuftig at overveje, hvordan den fremtid kommer til at se ud. For meget tyder på, at de elever vi har i skolen i dag, ikke komme til at vokse op i en verden, der ligner den, som vi, der står på den anden side af katederet, har kendt til. Det er andre typer kompentencer som fremtidens arbejdspladser eftersøger, og måske er vi nødt til at fokusere på en helt anden indretning af skolen og fagene for at forberede eleverne på fremtiden. I denne udgave af podcasten fra Didaktor taler vi, i et interview, som blev lavet på Danmarks Læringsfestival, med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator.

Mere leg i skolen med Mathias Poulsen

For Mathias Poulsen er leg ikke et simpelt begreb, der kan reduceres til det, som børn gør for sjov. Sidste år på folkeskolen.dk skrev Mathias et blogindlæg, hvor han efterlyste mere leg i skolen. Her beskriver han det legende, som noget der “definerer, udvider og omkonfigurerer en persons repertoire af handlemuligheder.” For Mathias er leg altså en måde at interagere med medmennesker alle steder i samfundet. I denne uges podcast fra Didaktor taler vi i anledningen af Counter Play, som er en årlig festival med fokus på leg, der finder sted i Aarhus den 30. marts, med arrangøren Mathias Poulsen. Som du kan læse i Mathias' blogindlæg her på Didaktor, så synes han leg er vigtigt. Ikke vigtigt på linje med de sidste nye iPhones, sneakers eller for den sags skyld læringsmål. Nej, snarere vigtigt på linje med medborgerskab, demokrati, åndsfrihed, det gode liv og selve det at være menneske. Vigtigt på en måde, hvor det næppe kan være ret meget mere vigtigt.